CA. 980
LANGHUS: VIKINGETIDENS SOCIALE HUS

Trelleborg ved Slagelse på Vestsjælland, langhus fra vikingetiden.

Langhusene har med et centralt ildsted kunne huse adskillige personer under samme tag.   

Den bærende konstruktion er opført i egetræ, med et indvendigt søjle-bjælkesystem, og udvendige buede søjler, der giver hele bygningen sit skibs-lignende udseende.

CA. 1000 – 1850’ERNE
BULHUSET: DESIGNET TIL ADSKILLELSE

Bulhusene blev bygget til både beboelse og til landbrug. De findes rundt omkring i Danmark og opstod for første gang omkring vikingetiden.

Deres simple konstruktion med vægge bestående af bulfjæle (vandretliggende planker), der ovenfra skubbes ned mellem to bærende stolper med slidsede spor i, tillader en forholdsvis simpel montering og adskillelse. I dette system opstår deres genkendelige facadeudtryk, med de brede horisontale planker, der afbrydes af de lodrette stolper.

CA. 1100
LANDSBYKIRKE: TERMISK MASSE

Kirkeby Kirke på Sydfyn menes at være Fyns ældste landsbykirke.

Denne bygningstypologi har høj termisk masse, der bidrager til et behageligt indeklima. De tunge vægge, med høj densitet, optager og frigiver varme langsomt, hvor rummet derved kan opleves varmere om vinteren og køligere om sommeren uden automatisk styring. Kirkebygningerne repræsenterer en adaptiv bygningstype, hvor det i nyere tid har vist sig at de har kunnet transformeres til bl.a. gallerier, kulturhuse og beboelse.

CA. 1500-1850
BINDINGSVÆRK I LANDDISTRIKTERNE

Bindingsværkshusene er udført med et bærende træskelet, der ofte udfyldes med lerklinede tavler bestående af flettede grene og lerpuds.

Bindingsværkshusene er blevet udviklet over tid og findes i mange variationer, men med den bærende trækonstruktion som det definerende karaktertræk.

Husenes bindingsværks konstruktion med tømmersamlinger af træ, er et vidnesbyrd for træ som byggemateriale, der fortsat er relevant i nutidig kontekst.

CA. 1600 OG FREMEFTER
LÆSØHUS: EGNSSPECIFIKKE MATERIALER

Bindingsværkshus på Læsø.

De gamle huse på Læsø kendetegnes ved deres tage af tang og søgræs. Deres naturligt høje indhold af salt og sand i søgræs gør dem modstandsdygtige overfor brand og skadedyr. Disse huse adskiller sig fra de traditionelle stråtage ved at være mindre sofistikerede i deres fremtræden.

1631
NYBODER: TIDLIG TÆT-LAV-BEBYGGELSE

Stok-bebyggelser beliggende tæt på Østerport i København.

Opført i to etager for at forsyne boliger til flådens søfolk og deres familier. De små boliger er opført med pudsede murstensvægge.

Oprindeligt var boligerne ca. 40 m2, hvor køkkenet blev delt med naboerne.

1732
BYBINDINGSVÆRK: BINDINGSVÆRK I HØJDEN

Wilders Plads 7, Villa på Christianshavn.

Opført som et byhus i 3 etager og med en kælder.

Den bærende konstruktion er udført som bindingsværk af pommersk fyr, udfyldt med ubrændte lersten, der pudses med en kalkbaseret puds.

1774
TRANSFORMATION: FRA PAKHUS TIL RÆKKEHUS

Galionsvej på Holmen i København. Oprindeligt en del af flådens anlæg, sidenhen omdannet til rækkehuse og undervisningslokaler.

De massive murede ydervægge og de indvendige søjler og bjælker af træ udgør den bærende konstruktion. De udvendige murede vægge bidrager, med deres høje termiske masse, til den indvendige komfort, mens den indvendige trækonstruktion sikrer stabilitet.

CA. 1800 OG FREM
ESEHUS FRA VESTKYSTEN: A-HUSE

Esehusene fra den jyske vestkyst gav egnens fiskere læ og opbevaring.

Den simple konstruktion er udført som en ramme, hvor tagets spærfag placeres direkte på jorden og danner en A-form. De tækkede tage var billige og nemme at reparere med de hurtigvoksende materialer. I nutidig kontekst giver de inspiration til simple og, men stadig stabile konstruktioner.

1820-1824
FAIRY HILL: VÆGGE AF LERJORD

Landsted beliggende i Nyrup, nær Helsingør på Nordsjælland.

Bygget som en villa for generalkonsul Charles Fenwick, deraf det engelske navn.

De bærende vægge er bygget af stampet lerjord med halm efter ”wellerwände-teknikken”, og er pudset med gul facadepuds.

Dette er en usædvanlig teknik i dansk kontekst. Dog er det en glimrende måde at opnå høj termisk masse, der kan bidrage til et godt indeklima.

1853
BRUMLEBY: SUNDERE BOLIGER TIL ARBEJDERNE

Almene boliger på Østerbro i København.

Opført for Lægeforeningen af Michael Gottlieb Bindesbøll.

Som følge af koleraepidemien i 1853 opstod et fokus på at forbedre leveforholdene for den almindelige københavner. Derfor er Brumleby opført med et fokus på store grønne arealer, sollys og naturlig ventilation.

1873-1889
KARTOFFELRÆKKERNE: ARBEJDERNES RÆKKEHUSE

Et rækkehuskvarter i indre København. Opført for Arbejdernes Byggeforening, tegnet af Frederik Christian Bøttger.

På daværende tidspunkt var der fokus på at forbedre komfort og velvære for arbejderklassen. Rækkehusene blev bygget af gule og røde mursten. De kan i en nutidig kontekst synes små, men Kartoffelrækkerne viser at det er muligt at bo på mindre plads uden at reducere komforten.

1892
KOLONIHAVEHUSET: AFVEKSLING FRA BYLIVET

Kolonihaveforeningen Vennelyst, beliggende i Amagerbro-området i København.

Kolonihavehuse er en form for sommerhuse, hvor beboerne er tæt på naturen og har mulighed for at dyrke jorden i deres små kolonihaver. De blev udviklet som en reaktion til den tætte urbane beboelse; dog tilbyder de inspiration for at bygge på efterladt jord, lave enkle selvbygger boliger og dyrke egen mad.

1900
KARRÉEN: BOLIGBLOKKEN MED EGET GÅRDRUM

Karréen på Livjægergade 24-26 på Østerbro i København.

Karrébebyggelserne i Københavns brokvarterer er karakteriseret ved deres sammenbyggede beboelsesejendomme, der tilsammen danner en firkant eller blok med en fælles gård i midten. De mange gentagelser og det kompakte design øgede beboelsesdensiteten, hvor mange kunne bo tæt sammen, men stadig have adgang til rolige grønne gårdrum midt i byen.