INITIATIVETS FORMÅL

 
4-1 2.jpg
 
 
 

SAMMEN VIL VI REDUCERE KLIMAAFTRYKKET FRA BOLIGBYGGERI MED 75%

(2,5 KG CO2-ækv./m²/år INDEN ÅR 2030)

I Danmark forbruger vi ifølge Earth Overshoot Day 4 gange mere end vores andel af Jordens samlede ressourcer. Det skal der laves om på med fokus på en af de sektorer, der står for en stor del af vores samlede udledning af CO2 og andre drivhusgasser – nemlig byggeriet.

Med ’Boligbyggeri fra 4 til 1 planet’ vil vi inspirere og udfordre materialeproducenter, designere, entreprenører og bygherrer til, ved fælles hjælp, at udvikle boliger med en markant lavere udledning af CO2 og andre drivhusgasser.

Målet er at udvikle løsninger og opføre eksempler på sunde og attraktive boliger, som reducerer det samlede klimaaftryk fra vugge til grav fra nyt boligbyggeri i Danmark med 75 procent inden 2030.

 
 
 
 

HVORFOR SKAL VI REDUCERE KLIMAAFTRYKKET?

 
 

I gennemsnit udleder vi i dag knap 10 kg CO2-ækv./m²/år* ved nybyggeri af boliger ved gængs praksis. Over de kommende år strammes kravene til byggeriets klimaaftryk i Bygningsreglementet (BR) gradvist til maksimalt 7,5 kg CO2-ækv./m²/år i 2029 og for Den Frivillige Bæredygtighedsklasse (FBK) til 5 kg CO2-ækv./m²/år. Med ’Boligbyggeri fra 4 til 1 planet’ er målsætningen, at nå ned til én jordklode – CO2-udledningen skal reduceres til 2,5 kg CO2-ækv./m²/år, eller en reduktion på 75 procent i forhold til i dag.

* ifølge LCAbyg og AAU BUILD rapporten ”SBI 2020:04”

 
 
 
 

HVAD SKAL DER TIL?

Allerede i 2017 blev klodens planetære grænse på én grads opvarmning ifølge FN’s klimapanel overskredet. For at forhindre opvarmning ud over 1,5 grad celsius i 2040 skal vi holde os inden for en sikkerhedsmargin, som ifølge forskningen ligger på omkring 2,51 Gigaton CO2-ækvivalenter pr. år. Hvor stor en reduktion af CO2-ækv. udledning, der skal til for at holde Jorden på den rigtige side af den planetære grænse, diskuterer forskere fra Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet i en forskningsrapport ’The safe operating space for greenhouse gas emission’, som er finansieret af ’Boligbyggeri fra 4 til 1 planet’.

Et team af rådgivere fra arkitektfirmaerne EFFEKT og CEBRA samt det rådgivende ingeniørfirma Artelia har med udgangspunkt i forskerrapporten tydeliggjort byggeriets udfordringer. Det er blevet til ’Reduction Roadmap’, der viser, hvor meget boligbyggeri i Danmark skal reducere sit CO2-aftryk for at bibeholde udledningen af drivhusgasser på den sikre side. (Safe Operating Space).

 
 
 
 

Alt andet lige er dansk boligbyggeris andel af ‘Safe Operating Space’ ifølge ’Reduction Roadmap’ afhængig af, hvor meget og hvor hurtigt vi kan sænke klimaaftrykket.

2,5 kg CO₂-ækvivalenter pr. m² pr. år i 2030 vil med god sandsynlighed være godt på vej mod Paris aftalens 1,5 grader, men det er stadig langt fra absolut bæredygtighed og ”Safe Operating Space”.

 

 

4 TIL 1 PLANET ER…