E01: MiniCO2 Etagehus TRÆ

 

VISUALISERING: JAJA Architects / ONV Arkitekter

 

Bygherre:
Realdania By & Byg

Arkitekt:
JaJa Architects, ONV Arkitekter

Ingeniør: Artelia

VISUALISERING: JAJA Architects / ONV Arkitekter

Kg CO2 ækv. / m2 / år
Mat. 4,74
Tek. 0,67
Drift: 2,59
Total 8,01

Kg CO2 ækv. / person / år
Total 258

Etager
5

 

MiniCO2 Etagehus TRÆ er et forsøgsprojekt af Realdania By og Byg som rummer flere byggerier i hvert sit primære materiale. Formålet med MiniCO2 har været at opføre byggeriet primært i træ for at efterfølgende sammenligne med tilsvarende byggerier i andre materialer som be¬ton og tegl. Der bliver i projektet stillet krav til forsøgsbyggerierne, der muliggør at de vil kunne sammenlignes i forhold til CO2-aftryk og styrke. Forsøgsbyggeriet skal fungere som boligbyggeri og er udformet med én bolig pr. etage.

Bygningen i fem etager står på en pælefundering og en fundamentplade af armeret beton. Terrændækket er udført i beton, med EPS som isolerende materiale.

Husets bærende konstruktioner består af CLT, limtræ og stål. De isolerende materialer er mineraluld og træfiber. De lette ydervægge er opført som træskelet, primært isoleret med træfiberisolering. Facaderne er beklædt med cedertræ og de indvendige overflader er beklædt med fibergips. De lette indervægge er træskeletkonstruktioner med fibergips og mineraluldsisolering.

Etagedæk er udført som ribbedæk med CLT og limtræ og er isoleret med papiruld. Der er særligt arbejdet med at opfylde akustiske krav imellem etager, som kan være en udfordring uden brug af beton.

Taget er en bjælke- og spærkonstruktion i træ, med mineraluldsisolering, OSB-plader og fibergips. Tagbeklædningen er udført med stålplader. Vinduerne har 3-lagsruder med ramme og karm i træ, ovenlysvinduerne er med ramme og karm i træ og aluminium.

Etageboligbebyggelsen er 565 m2 og har plads til 18 beboere hvilket giver ca. 31 m2/ person. Det er gennemsnitligt for case samlingen.

 

KLIMAPÅVIRKNINGEN I RELATION TIL ANDRE BEST PRACTICE CASES

Den pågældende case er fremhævet i diagrammet som viser best practice byggeriernes udledning sorteret fra den, per kvadratmeter, højeste til laveste udledning af kg CO2-ækv. / år.


CO2-REGNSKAB OVER BYGGERIETS BYGNINGSDELE

Den horisontale akse viser bygningens mest centrale bygningsdele, herunder fundamenter, terrændæk, ydervægge, indervægge, dæk, trapper og ramper, søjler og bjælker, altaner og altangange, tage, vinduer, døre og glasfacader, el- og mekaniske anlæg samt tekniske installationer (standard værdier).


BYGNINGSDELE KG CO2-ÆKV. KG MATERIALE

Søjlediagrammet viser det pågældende boligbyggeri opdelt i tre materialegrupper: biogene materialer, hybrider og andre materialer.
Den lodrette akse viser tal for kilogram i tusinde, dvs. at spændet er 0 - 50. 000 kg.
Søjlen til venstre viser bygningens masse i kg, opdelt i materialegrupperne.
Søjlen til højre viser bygningens totale udledning af CO2 -ækv. opdelt efter samme princip.

BIOGENE MATERIALER

 

FUNDAMENTETS OPBYGNING

Armeret betonpæl
Linjefundament, beton

 

INDERVÆGGENS OPBYGNING

Indervægstyper:
CLT indervæg
Træskelet med
glasuldsisolering

Overflader:
Fibergips
Maling