R04: Danmarksgrunden

 

FOTO: VANDKUNSTEN

 

Bygherre:
KAB

Arkitekt:
Vandkunsten

FOTO: VANDKUNSTEN

Kg CO2 ækv. / m2 / år
Mat. 3,25
Tek. 0,64
Drift: 0,70
Total 4,60

Kg CO2 ækv. / person / år
Total 186

Etager
3

 

Danmarksgrunden er et almennyttigt boligområde i fem rækker med i alt 72 boliger. Produktionsfasen foregår primært på fabrik, hvilket kan være med til at holde anvendelse af byggematerialer og ressourceforbrug på byggepladsen nede. Der er blevet arbejdet særligt med at holde beboeromkostninger nede ved at optimere energiforbrug og reducere behovet for vedligehold.

Bygningerne i tre etager står på et linje- og pælefundament i beton og er isoleret med EPS og celleglasisolering. Terrændækket er udført som træbokse, isoleret med mineraluld og EPS og beklædt med cementspånplade.

Bebyggelsen er opført som præfabrikeret og modulært kassebyggeri og er udformet som kile for at danne et buet forløb. Facaden er beklædt med skifer og cedertræ, som kræver ingen eller meget begrænset vedligehold.

Etageadskillelser og adskillelser imellem lejemål er udført som træbokse med mineraluldsisolering og gipsplader, i etageadskillelserne er gipsen brandimprægneret. Overfladerne er behandlet med kalkpuds og malet.

Taget er udført som træbokse og isoleret med mineraluld. Taget er beklædt med tagpap og forsynet med et tagudhæng som forlænger facadematerialernes levetid. Tagudhængets underside er beklædt med træ og behandlet med træmaling.

Danmarksgrunden er 8378 m2 og har plads til 207 beboere hvilket giver ca. 41 m2/ person. Det er i den høje ende for case samlingen.

 

KLIMAPÅVIRKNINGEN I RELATION TIL ANDRE BEST PRACTICE CASES

Den pågældende case er fremhævet i diagrammet som viser best practice byggeriernes udledning sorteret fra den, per kvadratmeter, højeste til laveste udledning af kg CO2-ækv. / år.


CO2-REGNSKAB OVER BYGGERIETS BYGNINGSDELE

Den horisontale akse viser bygningens mest centrale bygningsdele, herunder fundamenter, terrændæk, ydervægge, indervægge, dæk, trapper og ramper, søjler og bjælker, altaner og altangange, tage, vinduer, døre og glasfacader, el- og mekaniske anlæg samt tekniske installationer (standard værdier).


BYGNINGSDELE KG CO2-ÆKV. KG MATERIALE

Søjlediagrammet viser det pågældende boligbyggeri opdelt i tre materialegrupper: biogene materialer, hybrider og andre materialer.
Den lodrette akse viser tal for kilogram i tusinde, dvs. at spændet er 0 - 50. 000 kg.
Søjlen til venstre viser bygningens masse i kg, opdelt i materialegrupperne.
Søjlen til højre viser bygningens totale udledning af CO2 -ækv. opdelt efter samme princip.

BIOGENE MATERIALER

 

TAGETS OPBYGNING

Beklædning, tagpap
Underlag, tagpap
Krydsfiner
Træliste
Træskelet
Mineraluldsisolering
Dampspærre
Træliste
Gipskartonplade
Spartel og maling

 

VINDUER OG DØRES OPBYGNING OG RATIO

Opbygning:
Vindue, 3-lags (Limtræ + alu + plastik)
Glasdør, udvendig, 3-lags (Limtræ + alu + plastik) Trædør, indvendig

Ratio:
0,16 m2 vindue/ m2 referenceareal