HVORDAN SKAL VI BO?

Et kig på de historiske huse viser, at der ikke var spildplads, korridorer eller sekundære rum. Det gør sig især gældende i de mindste og mest beskedne huse, f.eks. bindingsværkshuset på landet, hvor man gik fra et rum direkte ind i det næste. Om sommeren opholdt man sig mest udenfor for at arbejde, men om vinteren levede man på et kompakt areal inden døre.

Om dagen blev køkkenet opvarmet af en stor ovn eller et ildsted, mens folk sov i små alkover, placeret tæt på køkkenet. Afhængigt af årstiden, husets størrelse og ejerens pengepung var alkoverne enten fuldt integreret i opholdsrummet, adskilt fra det med et gardin eller indrettet i separate rum.

Om vinteren pakkede man husene ind i udvendig isolering, som blev fjernet igen om sommeren - på samme måde som man tager en trøje på, når det er koldt. Desuden blev nogle af vinduerne skærmet af for vinteren, så man ikke tabte varme gennem vinduesglasset.

Tænk, hvis ideen om at bruge og bo i et hus efter en årlig cyklus kunne inspirere vores fremtidige måde at leve på. Og hvad nu hvis vi bor tættere sammen, har mindre privat plads, men flere multifunktionelle fællesrum af høj kvalitet? Hvad hvis vi vælger rummelighed frem for kvadratmeter?

LAGDELTE HUSE

Med de muligheder, vi har for at måle alt og indhente data, vil det være interessant at undersøge, hvordan vi kan reducere energiforbruget og forbedre indeklima og komfort. Ikke ved at isolere, men ved at bruge de rigtige materialer på den rigtige måde; ved at udnytte passiv varme og termisk masse og ved at orientere bygningen i forhold til solen, sådan at de rigtige rum bliver varmet op. Alle disse faktorer blev taget i betragtning i udformningen af historiske huse.

En løsning er at bygge et hus-i-huset, hvor man opfører et drivhus omkring en massiv bygning med vinduer, der åbner mod drivhuset. En anden løsning er at anvende termiske masse. Ingen af disse principper er nye opfindelser, men de ser ud til at være glemt. En vej frem kunne altså være at bygge i flere lag, for eksempel ved at sætte paneler på væggene og tage dem ned med årstidernes skiften, som en moderne fortolkning af fortidens lagdelte levevis.

BEVAR DET, REPARER DET OG ELSK DET

Gamle huse er som mennesker; de ældes og forfalder, de forandrer sig gennem deres levetid, men de har sjæl. Vi elsker bygninger med bjælkeværk, der er blevet lidt skævt, fordi fundamentet er sunket en smule – det har charme. Vinduerne lukker ikke helt til, og det trækker en anelse, men vi har ikke noget imod det. Dele af en gammel dør er blevet repareret af en tømrer, så det er tydeligt, at dele af den er nye. Men vi har bevaret det hele, repareret det og elsket det.

Hvis vi vil have materialer til at holde i lang tid og have muligfor at genbruge dem, skal vi vænne os til, at de ikke er perfekte at se på. Når vi designer med materialer af denne type, er vi derfor nødt til at se det som en mulighed, for på den måde bliver manglerne et aktiv for designprocessen. På en måde er der tale om design af og for mennesker, og måske skal vi lære, at ikke alt behøver at være uberørt af tiden.

Referencer:

[1] Montjoy V. (2022) ”What Materials Can Promote Health in Interior Architecture?” ArchDaily.
[2] Horswill D.G. & Nielsen T.H. (2016) ”Can CLT Construction Help Copenhagen Become World’s First Carbon Neutral City?” ICSA Proceedings.
[3] Agerskov Munk C. (2022) ”Studerende tager 200 år gamle træidéer ind i fremtiden”, hededanmark.dk.
[4] Vadehavscenter.dk.
[5] Jensens M.J. (2011) PhD ”Revitaliering af teglmuren” sider 65-55 og 75-76.
[6] Lendager.com.
[7] Natmus.dk/museer-og-slotte/huse-og-gaarde/gaarde-og-huse/.
[8] Ejstrup H., Munch-Petersen P. (2017) ”The relations between building performance and embodied energy – a new focus on building materials” AMPS Proceeding Series 9.