HVORDAN SKAL VI BYGGE?

I dag er bygningsindustrien yderst kompleks, på grund af mængden af nødvendig viden og fordi specialistviden er organiseret inden for specialistdiscipliner. Dertil kommer de mange regler, der skal garantere den nødvendige kvalitet og sikkerhed i bygninger, som mennesker skal bo i. Men tænk, hvis traditionen med at udføre dygtigt håndværk blev genoplivet -– ikke bogstaveligt, men som en ide om at skabe kvalitet ved at inddrage alle de muligheder, der ligger i nye teknologier til brug for design og konstruktion. Måske kunne det udstikke en ny vej for vores fremtidige bygninger.

HÅNDVÆRKSMÆSSIG DYGTIGHED

De gamle håndværkere havde et nært og langt mere sanseligt forhold til de materialer, de arbejdede med, og de udviklede viden gennem erfaringer. De besad en tavs viden og en intuitiv fornemmelse for materialerne, som gjorde, at de kendte et materiales tekniske egenskaber og muligheder indgående, både i forhold til funktion og æstetik.

Håndværkerne arbejdede såvel med designet som med konstruktionen, de var stolte over deres håndværk og tog sig tid til at finde den bedste løsning. Designer og håndværker var den samme mand, og i dag ville det svare til arkitekten, ingeniøren og bygningskonstruktøren i en og samme person. Håndværkeren eller bygmesteren vidste altså, hvordan man skulle bygge, for at det blev godt – og hvordan man ikke skulle bygge. Dygtige tømrere vidste også, at det var vigtigt at vælge de rette materialer til de rette steder. De vidste, at det var vigtigt at beskytte en tømmerkonstruktion med en egnet udformning og detaljering, og de valgte altid det rigtige stykke træ til formålet.

Til sammenligning er vi i dag som bygningsprofessionelle blevet fremmedgjorte over for materialet. Hvis vi vil genoplive en tradition med håndværksmæssig kunnen, er vi nødt til at redefinere begrebet, så det svarer til vore dages betingelser. Vi bør tage den historiske materialeforståelse og omhuen for detaljen til os og kombinere det med tidssvarende design- og produktionsmetoder. Alt det kræver dog bedre samarbejde, bedre fornemmelse for materialet og et blik for kvaliteterne i den gamle byggeskik.

GAMMELDAGS HOLDBARHED OG DESIGN FOR ADSKILLELSE

Det vigtigste er at designe bygninger, som holder. Bygninger, opført med tømmerkonstruktioner og tømmersamlinger, der har stået i århundreder, rummer nyttige svar, når det gælder holdbarhed. I den sammenhæng er bindingsværkshuse glimrende eksempler, (se illustrationer et bindingsværkshus på landet og et byhus af bindingsværk) fordi de har eksisteret i flere hundrede år og stadig er i funktion. Det betyder, at deres miljømæssige belastning på planeten har været minimal.

I senere bygningstyper befinder trækonstruktionerne sig inde i bygningen, beskyttet mod vejr og vind bag murstensfacader. Det er en enkel bygningstypologi, med synlige detaljer, der viser, hvordan den er konstrueret. Bygninger som disse kan have haft mange forskellige funktioner gennem omtrent 200 års levetid, og det vil de formodentlig også få i fremtiden. Hvis en sådan bygning en dag bliver revet ned, vil alle tømmerbjælkerne kunne genbruges som søjler og bjælker i en anden bygning. På samme måde vil alle mursten kunne genbruges, fordi væggene er muret op med kalkmørtel og ikke cementmørtel.

Tidslinjen viser et godt eksempel på dette. Bygningen på Philip de Langes Alle 10 på Holmen blev oprindeligt opført til Søværnet. Siden har den haft mange funktioner, f.eks. som en del af arkitektskolens kontorer, forelæsningslokaler og tegnesale, men også i form af boliger, som ligger i nabobygningen. Den over 200 år gamle bygning kan stadig se frem til et langt liv, men hvis den en dag skulle genbruges, ville de fleste bygningselementer kunne genanvendes i samme form og med samme funktion som nu. I modsætning til Holmens gamle flådebygninger bygger vi i dag træbygninger, som ofte samles med metalbeslag, fordi det er for dyrt at lade håndværkere arbejde omhyggeligt med at lave tømmersamlinger. Det betyder, at den håndværksmæssige kunnen er reduceret, og selv om det ikke handler om at stoppe fremskridtet, viser de gamle byggemetoder, at det er nemmere at reparere og genbruge trækonstruktioner, hvis vi vil.

LAD BYGNINGSREGLEMENTET ARBEJDE FOR ARKITEKTUREN – IKKE IMOD DEN

Bygningsreglementet er lavet i god tro og skal give alle sikkerhed og et godt indeklima, men ofte modarbejder reglerne både arkitekturen og hensynet til klimaet. At designe en bygning er en kompleks proces, der kræver samarbejde mellem mange forskellige professioner, og det er ofte vanskeligt for arkitekten at fastholde de arkitektoniske kvaliteter, når bygningsregler og krav om, at alle beslutninger kan kvantificeres, samtidig skal håndteres.

Det gældende bygningsreglement kræver et meget tykt lag isolering i ydermure. Det er selvfølgelig vigtigt at isolere, men forskning viser, at det kun er de første 10-12 cm, der gør den store forskel, mens de følgende 12-40 cm isolering kun har en lille effekt. Det har mange konsekvenser: at vi spilder ressourcer og konstruerer meget komplicerede vægge, som ikke kan skilles ad, så materialerne kan genbruges. Desuden øger det brugen af mineralsk baserede materialer, der vil forsvinde i fremtiden, og endelig medfører det dårligt indeklima. [8]

For at overvinde disse udfordringer i en fremtidig byggeskik, der sigter mod at hjælpe klimaet, bør arkitekter have både tid og lejlighed til at arbejde med biogene materialer og søge inspiration i den historiske byggeskik. På den måde kan der udvikles nye tilgange til en mere bæredygtig byggeskik i moderne kontekst. Det vil også skabe et nyt udtryk og en ny æstetik.

De tre pavilloner præsenterer hver på deres måde nytænkning og viser, hvordan man med nye metoder kan bygge med biobaserede materialer som træ, stampet ler og strå.

Referencer:

[1] Montjoy V. (2022) ”What Materials Can Promote Health in Interior Architecture?” ArchDaily.
[2] Horswill D.G. & Nielsen T.H. (2016) ”Can CLT Construction Help Copenhagen Become World’s First Carbon Neutral City?” ICSA Proceedings.
[3] Agerskov Munk C. (2022) ”Studerende tager 200 år gamle træidéer ind i fremtiden”, hededanmark.dk.
[4] Vadehavscenter.dk.
[5] Jensens M.J. (2011) PhD ”Revitaliering af teglmuren” sider 65-55 og 75-76.
[6] Lendager.com.
[7] Natmus.dk/museer-og-slotte/huse-og-gaarde/gaarde-og-huse/.
[8] Ejstrup H., Munch-Petersen P. (2017) ”The relations between building performance and embodied energy – a new focus on building materials” AMPS Proceeding Series 9.