Produktdatabase
Vejen mod en markant klimareduktion fra byggeriet kræver blandt andet et målrettet fokus på valg af materialer. Med vores produktdatabase har du adgang til information om hele 654 produkter inden for isolering, udvendig beklædning, plader, overflader, gulve, vinduer og solceller.
Senest opdateret: 23.04.2024
CO2-aftryk og reaktion på brand
Du kan finde information om produkternes materialeegenskaber, reaktion på brand, CO2-aftryk med videre. Du kan også filtrere på om de er biobaserede, mineralske eller genbrugsmaterialer. Omtrent tre fjerdedele af produkterne har tilknyttet EPD’er, og databasen er derfor et oplagt værktøj til at nuancere dine LCA-beregninger eller inspirere dig til alternative materialer med lavt klimaaftryk.
Find din egen vej til et lavere klimaaftryk
Gennem filtrering og målrettede søgninger, kan du sammenligne værdier og finde inspiration til produkter, der kan opfylde kravene til netop jeres byggeri. Tanken er at inspirere rådgivere, bygherrer og arkitekter i afsøgningen af forskellige veje mod et lavere klimaaftryk.
Bemærkning: Databasen er ikke udtømmende og Boligbyggeri fra 4 til 1 planet foretrækker og/eller anbefaler ikke nogle materialer/produkter over andre. Anvendelse af inspirationsdatabasen sker på eget ansvar og der henvises til, at brugeren selv forholder sig kritisk til databasens indhold.
Hvis der findes fejl i inspirationsdatabasen opfordres I til at henvende jer til Artelia på lope@arteliagroup.dk