Vi har lært meget. Også hvad der ikke kan lade sig gøre.
Der er mange barrierer der spiller ind, når målet er at reducere klimaaftrykket i nybyg. Det har været den største læring i AKF’s projekt med halmrækkehuse. Nu er byggeriet sat i gang, og selvom målsætningen om at reducere CO2-belastningen til en fjerdedel ikke er nået, giver projektet vigtig ny viden til brug for hele byggebranchen.
Spaden er netop sat i jorden. Om 10 måneder, i august 2025, skal rækkehusene i Brøndby være indflytningsklar. Halmrækkehusene bliver de nye ejerboliger kaldt. De er en del af et nyt udviklingsområde på en gammel erhvervsgrund, hvor der i alt planlægges for ca. 2.000 nye boliger. De 13 rækkehuse bliver opført som træbyggeri med halmelementer og andre biogene materialer.
Det er AKF, som står bag halmrækkehusene, der indgår som eksempelbyggeri under indsatsen ’Boligbyggeri fra 4til1 Planet’, som Realdania og Villum Fonden står bag. Målet er at bygge boliger, som reducerer det samlede klimaaftryk fra vugge til grav fra nyt boligbyggeri i Danmark med 75 procent inden 2030. Det vil i tal sige, at byggeriet skal ramme 2,5 kg CO2-ækv./m²/år.
”Det kommer vi ikke ned på. Desværre,” siger Jørgen Jensen, Projektudviklingschef i AKF.
Han peger på, at AKF’s egen LCA-beregning i dispositionsforslaget viser, at byggeriet snarere lander på 8,0 kg CO2, hvis man regner ud fra de nugældende emissionsfaktorer. Og 5,3 kg CO2, hvis man implementerer de emissionsfaktorer, der bliver gældende fra 2025. Forventningen er dog at lande på hhv. omkring 7,0 og 4,0 i det færdige projekt.
Regler er lavet til beton
Når AKF er langt fra CO2-ambitionen, handler det ifølge Jørgen Jensen bl.a. om regnemetoder og regler, som ikke altid giver mening. At der bygges på et tidligere erhvervsområde betyder f.eks., at AKF ikke må sikre mod undergrunden med en membran, selvom den er dokumenteret tæt til formålet. I stedet skal der laves et terrændæk af beton, fordi systemerne ikke kan regne på andet.
”Byggeriet har i årevis taget udgangspunkt i beton, og alle standarder er tilrettelagt derefter. Simpelthen fordi det har været det foretrukne materiale. Desværre har det gjort det svært for os at udfordre den traditionelle byggepraksis så meget, som vi ville. Da vi søgte byggetilladelse, var beton det eneste materiale, myndighederne kunne regne på. Biogene materialer passede ikke ind i deres beregningsmodeller, og derfor måtte vi ende med at vælge beton,” forklarer Jørgen Jensen.
Terrændækket viste sig ikke at være den eneste udfordring i forhold til myndighederne. Generelt er der en del regler, som AKF er ramlet ind i.
”Alt det vi skal overholde, er ikke udviklet til biogene materialer eller naturlig ventilation. Derfor skal vi efterprøve og dokumentere alt, både i forhold til sundhed, indeklima og sikkerhed. Mange af tingene kan vores rådgivere regne på som i gamle dage, men når det f.eks. kommer til energiramme og jordforurening, så er det standardprogrammer, der bruges, hvor vores dokumentation ikke passer ind i. Det får desværre den betydning for de slutresultater, som vi ender ud med, at klimaaftrykket bliver højere end det reelt er.” siger Jørgen Jensen.
Teori og virkelighed
En anden læring, som AKF har fået i arbejdet med at udvikle og beregne CO2-emissioner fra halmrækkehusene er, at der godt kan være afstand mellem de teoretiske beregninger og virkelighedens verden. Derfor kan det være bedre for klimaet at vælge nogle løsninger, som på papiret giver et ringere resultat, når CO2-udledningen beregnes.
”Vi har valgt at tilslutte boligerne den kollektive fjernvarme, der allerede er i området. Det er både relativt klimavenligt og samfundsøkonomisk ansvarligt. Havde vi i stedet købt varmepumper fra Kina, havde vi beregningsteknisk fået et lavere CO2-tal. Fordi der ved den gældende teoretiske beregningsmodel er en kæmpe CO2-gevinst ved at vælge varmepumper, som ikke stemmer med virkeligheden,” siger Anna Mohr, Projektudvikler i AKF.
På samme måde skal bygherre indregne den udledning, som bygningerne har ved bortskaffelse, hvilket teoretisk sker efter 50 år. I beregningen indgår, at al den CO2, der er lagret i træ og halm på det tidspunkt frigives. Dermed er der – teoretisk set – kun en lille klimagevinst ved at bygge med biogene byggematerialer, som lagrer CO2 indtil bortskaffelse, i modsætning til at bygge med beton og stål, som udleder CO2 allerede ved fremstillingen.
”Vi mener jo, at det må være bedre, at CO2 lagres nu og først frigives senere. Om 50 år har vi forhåbentlig andre tekniske løsninger, eller også kan vores materialer forhåbentlig indgå i det cirkulære byggeri. Vi er stolte over vores reelle CO2-reduktion, selvom de beregningstekniske metoder ikke helt afspejler det,” siger Anna Mohr.
Rækkefølgen skal tænkes om
De to projektansvarlige er enige om, at processen har været sjov og udfordrende. Både de og deres kolleger er blevet klogere undervejs, og den erfaring tager de med videre og deler med omverdenen.
”Vi er kommet længere ned i CO2, end vi plejer, og derfor er det et godt projekt. Samtidig får vi et Svanemærket boligprodukt med et godt indeklima, der er bygget af gode materialer,” siger Anna Mohr.
”Ideen med projektet er, at vi skal lære, så det bliver nemmere næste gang. For det har været bøvlet, det må vi erkende. Hele den måde vi beslutter og planlægger på, har været anderledes. Når vi bygger i beton, så ved alle præcis, hvordan vi gør, og hvad rækkefølgen er. Her har rækkefølgen været en anden. Vi har også skullet lære, hvornår man siger stop og vender om, og i det hele taget kræver det et andet overblik over processerne. Det har også været gældende for vores rådgivere,” siger Jørgen Jensen.
Behov for at dele risiko
Fordi alt har været nyt, har netop rådgiverne brugt mange ekstra timer. Alligevel er det bygherre, som ender med hele risikoen.
”Sådan er klausulerne. Når vi vælger noget, som ligger lidt uden for det normale, så er det os, der har den. Det var noget, man godt kunne kigge lidt ind i, også fra statens side. Lige nu er det markedet, der løfter alle omkostningerne til, at hele samfundet skal blive klogere på biogent byggeri og de problemer og løsninger, som er forbundet med den grønne omstilling af byggeriet. Det ville ikke være helt urimeligt at samfundet – altså os alle sammen – tog en del af risikoen. Det ville også betyde, at flere udviklere ville turde prøve det af. Og dermed vil det være med til at accelerere omstillingen,” siger Jørgen Jensen.
Projektchef Stig Hessellund
Realdania
30996005
she@realdania.dk
Projektchef Michael K. Rasmussen
På vegne af VILLUM FONDEN
20232885
michael@purposeatheart.com