4 til 1 planet – dommerbetænkning

Motivering af vinderforslagene
– Next Generation Architecture

Vinderne er alle kendetegnet ved at vise hvordan et systematisk fokus på klimaaftryk åbner for nye boligkvaliteter. Forslagene vidner i sin problemforståelse og løsningstilgang også om at det med enkle helhedsgreb er muligt at løse flere planetære udfordringer samtidig og etablere en klar sammenhæng i boligernes funktionelle og oplevede logik.

Forslagene er endvidere udvalgt med henblik på at sikre bredde i løsningstilgangen – både hvad angår bygningstypologier, strategier til klimareduktion (herunder materialetilgang), hvilke merværdiselementer der arbejdes med samt hvor modne / radikale forslagene er.

I overensstemmelse med ambitionen for dette åbne call, er forslagene udvalgt fra deres klarhed snarere end deres fulde detaljering.  Der er endnu ikke tale om fulde koncepter for klimavenligt markedsattraktivt boligbyggeri, men vi er overbeviste om at forslagenes iboende kvaliteter gør det muligt at nå derhen.

Det der ikke har været så meget af:

  • Produktionsmetoder

  • Adfærd

  • Marked og kunder (finansieringsmodeller)

  • Forbedring af konventionelle materialer – de biobaserede fylder meget.

  • Helt nye materialer (eksempelvis bindemidler af biobaserede materialer.)

  • Ikke megen transformation. Vi har også på nogle punkter udfordret vores egen programtænkning; herunder set på muligheden i den eksisterende bygningsmasse.

  • Genbrug: gentænkt til opskalering og konkurrencedygtighed mht. pris.



 
 

Matter of Space og Niche Arkitekter, Halmværk

Som de øvrige vinderforslag er forslag 53, Halmværk, kendetegnet ved evnen til at løse flere udfordringer på en gang. Som navnet angiver, er halm her det primære materiale. Halm er et hurtigt voksende lokalt produceret restmateriale, der findes mange steder i et landbrugsland som Danmark. Materialet er derfor oplagt at bruge for at binde CO2 og reducere brugen af nyindvundne materialer.

Halmvægge er kendetegnet ved at være forholdsvis tykke. Forslag 53 gør denne egenskab til en fordel. Ved at arbejde skulpturelt med halmen og den bærende trækonstruktion etableres der opholdszoner, nicher og inventar indenfor, der gør den kompakte bolig attraktiv. Forslaget anviser dermed en meget direkte kobling mellem arealoptimering og de valgte materialer. På ydersiden arbejdes der tilsvarende med, at husets opbygning kan indtages af dyr- og planteliv og at huset dermed er i tæt kontakt med det omkringliggende landskab. Hvor en traditionel klimaskærm handler om at holde naturen ude, arbejder forslaget med en bevidst flydende overgang, der kan øge biodiversiteten og vores værdsættelse af den.

Forslaget udmærker sig alt i alt ved at anvise, hvordan materialevalget og en ønsket nærhed til natur kan skabe en kompakt, attraktiv bolig med et minimalt fodaftryk.    

 
 
 
 

Tegnestuen Lokal og Aaen Engineering, Manifest for den planetært rimelige bolig

Nogle gange er spørgsmålene vigtige end svarene. Hvordan kan måden, vi bygger og bo på flettes sammen til en ny helhed? Hvad er det vi bygger, og ikke mindst hvorfor bygger vi? Hvad forstår vi ved ”hjem”, og hvordan bidrager det til livskvalitet og velfærd? Dette er en række af de spørgsmål forslag 57 slår an i sin påpegning af, at vi både skal halvere vores boligforbrug (m2 per person) og vores klimabelastning (CO2 per m2), hvis vi skal gå fra fire til én planet.

Målet for forslaget er at udlede ti bud for boligarkitekturens fremtid; fem bud for boformerne og fem bud for konstruktionerne. Inspirationen er hentet fra dogmereglerne for dansk film og det nye nordiske køkken samt deres ambition om det lokale og det ærlige. Forslaget pointerer, at vi har brug for et tilsvarende paradigmeskift inden for byggeriet: Vi kommer ikke i mål, hvis vi alene fokuserer på ny teknologi og nye materialer; mindst lige så afgørende er det at etablere en forståelse for, hvordan vi ved at dele funktioner og se boligen som del af et større ressourcesystem kan skabe mere hjemlighed på færre kvadratmeter.

Forslaget præmieres for sit høje ambitionsniveau og sin præcise italesættelse af nødvendigheden i at forstå bæredygtighed både som fysik (boligen) og mening (hjemmet). Forslaget er åbent i sin karakter med potentiale til at vække nysgerrighed og forandring både hos borgere og fagprofessionelle.

 
 
 
 

Henning Larsen samt Djernes & Bell: Residential regenesis

Hvordan kan vi bygge til, frem for at bygge nyt? Udgangspunktet for forslag 64 er, at byggeriet ikke kan blive ved med at tage mere end det giver. Og at det derfor ikke er holdbart, at vi fortsat inddrager nye arealer til at bygge på. Som alternativ strategi arbejder forslag 64 med tanken om ”podning” – at der på eksisterende bebyggelser både i den tætte by og i forstaden kan tilføjes nye boenheder på gavlen, taget, indkørslen m.m.

Fortætningen reducerer ikke bare presset på frie arealer. Den tilføjer også den eksisterende by nye kvaliteter. Forslaget arbejder med biobaserede materialer med et lavt klimaaftryk og potentialet til at fremme natur og naturoplevelse i og mellem husene. Tilsvarende muliggør podningen også, at boligsammensætningen bringes i balance med nuværende livs- og familieformer.

Forslaget præmieres for at anvise, hvordan boligbehov og fornyelse af den eksisterende by kan kombineres og skabe en varieret, naturnær by med et minimalt klimaaftryk. Bindingen i den eksisterende bygningsmasse gøres her til et aktiv, og de anviste løsninger til at skabe bæredygtige, tidssvarende boliger har relevans også for tæt bebyggede kommuner.

 
 
 
 


CF Møller Architects: Gaia – life cycles within boundaries

Forslag 71 er et samlet program for byggeriets omstilling snarere end et afgrænset boligkoncept. Forslaget er gennembearbejdet i alle skalaer, og der anvises løsninger for alle bygningstypologier, der peger i retning af samlet aftryk på 0 kg CO2 per bygget kvadratmeter.

Forslaget udforsker muligheden for at udvikle den nordiske boligtradition ved en samtidig gentænkning af adfærd (”life of people”), konstruktion og materialer (”life of building”) og bygninger, der minimerer og samtidig tilpasser sig og skaber livskvalitet i et klima under forandring (”life of planet”). Forslaget udmærker sig blandt andet ved at anvise, hvordan en kompakt, attraktiv bolig kan se ud i etagebyggeriet.

Forslaget præmieres for sit høje ambitionsniveau og sin systematiske belysning af, hvordan målene kan nås med relevans for alle bygningstypologier.

Særligt fleretages boligbyggeri bør være i fokus i den videre konkretisering af forslaget.

 
 
 
 

Reværk: Naturrækkerne

Hvad egner de forskellige biobaserede materialer sig bedst til? Med (gen)introduktionen af groede byggematerialer kredser mange forslag i Next Generation Architecture om at finde balancen mellem på den ene side hensynet til boligens funktionelle og tekniske egenskaber og på den anden side ønsket om at bruge få, klimavenlige materialer forberedt til adskillelse. Forslag 78 viser, hvordan egenskaberne for lerjord, træ og biobaserede isoleringsmaterialer i samspil kan skabe et rækkehus af høj æstetisk og funktionel kvalitet.

Forslaget vidner om en praksisbaseret, konsekvent og samtidig pragmatisk tilgang til brugen af naturligt forekommende lokale materialer, og hvordan det omsættes til at skabe attraktive boliger. Evnen til pragmatisk at skabe overbevisende helheder ud fra få delelementer viser sig også i produktionstilgangen, hvor forslaget kombinerer optimering af håndværket med præfabrikerede industrielle løsninger, der minimerer omkostninger og ressourceforbrug.

Forslaget præmieres for ved en gennemtænkt sammensætning af få biobaserede materialer at skabe en æstetisk, rationelt produceret bolig med lavt klimaaftryk og godt indeklima.

 
 
 
 

Rønnow og Leth: En lille bolig i tækkede teglblokke

Forslag 101 viser kvaliteten i at kombinere konventionelle og biobaserede materialer. Tegl og tagrør sammensættes til et rationelt byggesystem med mulighed for at indfri krav til isolering, styrke og brand. Forslaget viser, hvordan et traditionelt byggemateriale, tagrør, kan tilpasses nutidens krav og samtidig skabe boliger med et markant arkitektonisk udtryk.

Boligerne er tænkt med overdækning, der beskytter stråfacaderne. Indvendigt arbejdes der med store fællesrum og små private zoner, hvilket muliggør en markant reduktion af det bebyggede areal.

Forslaget præmieres for sin overbevisende sammenhæng mellem materiale og det samlede arkitektonisk greb og for gennemtænkte biobaserede materialesammensætninger, der skaber et ønskværdigt udtryk og samtidig kan indfri gældende regler.

 
 

Motivering af vinderforslagene
– Sustainable Solutions

Generel motivation:

De udpegede vinderforslag er alle kendetegnet ved at anvise veje til at reducere klimaaftrykket samtidig med, at de har en modenhed, hvor afprøvning i stor skala er det næste oplagte skridt.  Samtidig er forslagene udvalgt med henblik på at vise bredden i løsningstilgange. Materialemæssigt arbejdes der både med nye biobaserede materialer og klimaoptimering af sammensætningen i mere konventionelle produkter. Genbrug og vedvarende energiløsninger tilpasset arkitekturen er i centrum for andre løsninger, hvorved de peger på, hvordan klimahensynet både indgår i detaljen og i helheden.

 

EcoCocon Danmark ApS: Bygninger skal gros af hurtigt fornybare ressourcer

Knaphed på biobaserede byggematerialer må forventes. Ikke mindst for træ, der vokser langsomt og som har mange alternative anvendelser. Der er brug for løsninger, der baserer sig på hurtigt voksende CO2-lagrende afgrøder og restprodukter. EcoCocon viser, hvordan et hyppigt forekommende restprodukt i Danmark, halm, kan udgøre kernen i en skalerbar, standardiseret ydervægsløsning til byggeri i flere etager. Materialer forarbejdes uden tilførsel af varme og kemi, og de præfabrikerede elementerne kan uden omfattende ekstra konstruktioner opfylde bygningsreglementets krav til isolering, brand m.m.

Forslaget præmieres for udviklingen af et rationelt godkendelsesegnet byggesystem baseret på et hyppigt forekommende restmateriale, der ellers ikke finder stor anvendelse i byggeriet.    

 
 

Søuld ApS: Nænsomt forarbejdede produkter af dansk ålegræs

Hvordan bliver det bæredygtige valg uimodståeligt? Hvornår bliver det bæredygtige ”noget ekstra” og ikke bare ”det nødvendige”? Forslag 36 fra Søuld viser, hvordan et CO2- og kvælstoflagrende naturligt forekommende materiale fra havet, søgræs, kan medvirke til at skabe smukke, akustikdæmpede rum.

Søuld har igennem en årrække arbejdet med at udviklingen af ålegræsbaserede plade- og isolerings-løsninger til byggeriet. Det afgørende nye er, at det er lykkes at udvikle en hård plade med en forventet høj brandklasse (B-s1,d0), hvilket vil tillade en konstruktiv brug af pladerne i hele rummet.

Forslaget præmieres for udviklingen af et smukt akustikregulerende produkt til lofter og vægge baseret på et hyppigt forekommende naturmateriale, der ellers ikke finder stor anvendelse i byggeriet.   

 
 

Næste BYG ApS: Arkitekttegnede skure af genbrugsmaterieler

Som det påpeges i forslag 12 fra Næste BYG, er byggebranchen storleverandør af restaffald – 5 millioner tons affald, heraf 200.000 tons træaffald, bliver det til hvert år. Restprodukterne er ofte svære at bruge i selve byggeriet, da materialerne er udokumenterede og af varierende kvalitet. Næste BYG løser problemet ved at bruge genbrugstræet i opførelsen af skure og øvrige sekundære bebyggelser, hvor kravene til materialer og deres godkendelse er mindre.

Det færdige resultat er multifunktionelle, smukke skure, der viser genbrugets æstetiske potentiale. Bæredygtigheden bliver synlig og attraktiv og bidrager dermed formentlig til en bredere bæredygtig adfærdspåvirkning. Løsningen er muliggjort ved et omfattende samarbejde mellem nedrivere og udførende og med aktivering af de lokale jobcentre.

Forslaget præmieres for at anvende genbrugsmaterialer inden for en bygningstypologi, hvor materialets egenskaber funktionelt og æstetisk kommer til sin fulde ret. Forslaget skal også fremhæves for sit fokus på social bæredygtighed og muligheden for at påvirke bæredygtige valg også uden for byggeriet.

 
 

DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut: Resource – forædling af byggeaffald til nye byggematerialer

Cement er i dag et dominerende materiale i byggeriet og står for en betydelig del af branchens CO2-belastning. Forslag 13 arbejder med at erstatte cement i byggematerialer ved at genanvende affalds-ressourcer så som tegl, bioaske og glas. Restprodukterne kan ifølge forslaget omdannes til et bindemiddel med op til 80 % lavere CO2-aftryk end konventionel cement samtidig med, at brugen af jomfruelige ressourcer reduceres.

Forslaget er stadig på et tidligt stadie, men udvikles i et partnerskab med kompetencer fra forskningsinstitutioner, affalds- og byggesektoren samt aktører, der arbejder med test og godkendelser. Det virker derfor sandsynligt, at konsortiet vil kunne lykkes med at omsætte principperne til en binder, der kan indgå i kommercielle produkter. Aktuelt arbejdes der med at bruge binderen i akustikplader og facadetegl, men det langsigtede markedspotentiale er langt større.

Forslaget præmieres for at samtænke cirkulære og klimamæssige udfordringer og anvise en vej til at substituere en af byggeriets klimatungteste materialer uden funktionstab.

 
 

Dansk Solenergi ApS: Solceller som nyt byggeelement uden æstetiske begrænsninger

Vedvarende energiproduktion er et vigtigt element i at nå klimamålene. Dansk Solenergi har udviklet et solcellemodul med høj udnyttelsesgrad, som kan leveres i alle farver og dermed lettere integreres i alle tag og facader. Det gør det lettere at bidrage til energiproduktionen uden at skæmme bygninger eller optage jordarealer med vigtige alternative anvendelsesmuligheder (blandt andet dyrkning af biobaserede byggematerialer).

Den bedre indpasning i bygningen åbner også op for, at solceller kan indgå aktivt i konstruktionen og eksempelvis udgøre den ydre tagflade. Dermed mindskes det samlede materialeforbrug. På et mere overordnet niveau medvirker den lokale energiproduktion til en mere robust energiforsyning med et mindsket transmissionstab.

Forslaget præmieres for at arbejde med vedvarende energikilders æstetiske udtryk, således at energiproduktion kan vinde indpas i byen og friholde jordarealer.