Ripple Residence
Kreditering: Henning Larsen Architects
Bygherre: NREP
Arkitekt: Henning Larsen Architects
Landskab: Henning Larsen Architects
Ingeniør: Søren Jensen
Entreprenør: 5E
Andre samarbejdspartnere:
BCG, Rambøll, DBI, Taasinge.
Primært udviklingsfokus: Det primære udviklingsfokus for at Ripple Residence er at lave et skalerbart træ etagebyggeri på 6 etager.
Ripple Residence Residential er et klima-ambitiøst fyrtårnsboligprojekt, der er placeret i Nordhavn i København. Projektet går ud over best practice for lav-CO2-byggeri inden for programmering (udfordrer funktionen og CO₂ pr. beboer), design (maksimal brug af biogene materialer), udførelse (lavemissions-byggepladsdrift og minimalt affald), drift (afbalancerer kapacitet med forbrug) samt nedtagning (let adskillelse og genbrug).
Projektet skal håndteres med omhu for planeten, samfundet og partnerskabet, hvorfor den indhentede og genererede viden skal formidles, så branchen kan lære af den. Som et fyrtårnsprojekt bør projektet udforske og demonstrere, hvordan bygninger kan blive CO2-banker, hvor mere CO2 fanges og indbygges fra atmosfæren, end der udledes.
Nrep sikrer lydkrav i træbyggeri
Nrep med deres byggeri Ripple Residence i Nordhavn har især arbejdet med, hvordan deres etagebyggeri i træ kan overholde bygningsreglementets regler for lydforhold. Derfor har de allerede fra de første faser har været optaget af at finde en løsning, som både lever op til reglerne og klimamålene.
Læs hvad Nrep siger om lyd i et træbyggeri her og se også deres lyd-notat som vi har fået lov at dele.
Projektnavn: Ripple Residence
Beliggenhed: Nordhavn, København
Bygningstype: Etagebyggeri
Omfang: 13.111 m2.
Antal etager: 6
Antal boligenheder: Etagebyggeriet indeholder 115 lejligheder plus fællesområder og få erhvervslokaler i stueetagen.
Antal beboere: Ca. 500
Beboersammensætning: Etagebyggeriet er disponeret til singleboliger, familieboliger og få dele-boliger.
Timelapse
Se Byggeriets Fremgang
