Vokseværket

 

Illustration: Keydesign

Bygherre: ACERA x Det Levende Hus 
Arkitekt: Det Levende Hus 
Landskab: ACERA x Det Levende Hus 
Entreprenør: Naturbolig 
Primært udviklingsfokus: Lavt CO2, skalerbarhed og førstegangskøbere 

KONCEPT 
Vokseværket er en bolig der appellerer til førstegangskøberen, der ønsker det funktionelle udgangspunkt fra det klassiske parcelhus, men som ønsker et hjem, der kan udvikle sig med beboernes behov for plads og rum. 

Boligen er udviklet med et formål om at styrke psykologisk og fysisk trivsel for beboere, mens det appellerer til den voksende gruppe miljøbevidste beboere, og med et mål om at kunne konkurrere på markedsvilkår med de nuværende typehuse. Huset er designet i en modulær konstruktion, der giver gode forudsætninger for at kunne genbruge alle komponenter, når huset adskilles i fremtiden. 

BYGGESYSTEM
Byggesystemet er udviklet i overvejende biogene materialer. Af den samlede bygningsmasse forventes det at 98 % af materialerne er biobaserede. Byggesystemet er udviklet med design-for-adskillelse (DFD) for at kunne sikre en høj genanvendelsesprofil og maksimere værdien for materialernes genanvendelse og beboernes forudsætninger for renovering, ombygning og videresalg. 

MILJØPROFIL 
Boligen bliver bygget med fuld transparens i byggeriets materiale- og substansprofil, således at vi kan sikre en sund bolig af rene biogene materialer, der både er astma og allergivenlig. Vi ønsker at give boligens beboere de bedste forudsætninger for at leve og udvikle sig. 

TEMATIKKER 
Alderen for førstegangskøbere har vist sig at være notorisk stigende i Danmark gennem de sidste 35 år. Af pressen er det blevet refereret til som én af det store generationssvigt, fordi vi for første gang siden 1940erne nu ser en generation, der er værre stillet økonomisk end den forrige. Med Vokseværket vil vi med en skalerbar boligløsning i tre størrelsestyper forsøge at muliggøre et førstegangskøb, der ligger under gennemsnitsprisen på det generiske gennemsnitskøb, for at muliggøre det for yngre førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet, gøre op med parcelhusanalogien og at lade boligens funktionelle rum udvikle sig i takt med at livsbehovene gør det.  


 

Projektnavn: Vokseværket
Beliggenhed: Ramløse, Sjælland 
Bygningstype: Enfamiliehus
Omfang: 139m2
Antal etager: 1
Antal boligenheder: 1
Beboersammensætning: To voksne og to børn