Ikano er ”gået målrettet efter klimatallet”. Nyt byggeri med lav LCA-beregning vækker opsigt
Med opførelsen af fire rækkehuse vil Ikano Bolig vise, at det er muligt at bygge med et ekstremt lavt klimaaftryk. Det er resultatet af tidlig inddragelse af rådgivere, faste dogmer og et ensidigt fokus på LCA.
Det vakte opsigt, da Ikano Bolig midt i november præsenterede LCA-beregningen for de fire eksempelrækkehuse, der indgår i Realdania og Villum Fondens fælles initiativ, Boligbyggeri fra 4 til 1 planet. Rækkehuse som skal opføres i bydelen Vinge i Frederikssund.
Beregningen rammer 2,0 kg CO2eq./m² år. Et tal som ligger markant under såvel kravene i bygningsreglementet som i den frivillige bæredygtighedsklasse. Rækkehusene ligger også under de 2,5 kg CO2eq./m² år, som Boligbyggeri fra 4 til 1 planet har som målsætning i 2030.
At det er lykkedes at komme så langt ned skyldes, at man har grebet opgaven an helt anderledes end normalt, forklarer Lone Lindgård Laursen, bæredygtighedschef i Ikano Bolig.
”Vi har sat projektet i gang med LCA-drevet design og er gået målrettet efter klimatallet. Først derefter har vi set på økonomien. Hvilket er fuldstændig den omvendte verden, for normalt kan man ikke bruge lang tid og prøve ting af, som kan være både dyrere og mere risikofyldt. Så plejer man at stoppe inden, fordi rådgivertimerne ellers løber hurtigt på,” siger Lone Lindgård Laursen og tilføjer:
”Det er en af grundene til, at vi har lavet de dogmer, vi har. Fordi vi godt vidste, at en LCA-baseret designproces ville kræve flere rådgivetimer, hvilket jo også er hele årsagen til, at Realdania og Villum Fonden er gået med ind i vores eksempelbyggeri. Deres forudsætning er, at man får prøvet de her ting af. Men dogmerne er også for at holde os selv fast i nogle spor, vi kan komme tilbage til hele tiden.”
De fem dogmer handler om økonomi, klima, innovative byggeprincipper, holdbar arkitektur og biogene materialevalg. De kan læses her
Erfaring og fælles ansvar
Ikano Bolig er gået målbevidst efter rådgivere, som har været engageret i klimadagsordenen og har arbejdet med biobaserede materialer i en årrække. Og var parate til at gå de ekstra skridt, den alternative tilgang kræver.
”Det gjorde, at vi hurtigere kunne komme ud over stepperne. De vidste også, hvem i deres bagland, de skulle trække på. Både leverandører, men også med spørgsmål til f.eks. brand og statik,” siger Lone Lindgård Laursen og suppleres af Julie Juhl Jakobsen, der som senior projektleder har drevet eksempelprojektet:
”Vi har inddraget de rigtige mennesker meget tidligt. Entreprenøren var f.eks. med allerede i skitseprojektet. Fordi han skulle føle sig som en del af hele projektet. Han har også skrevet under på dogmerne omkring pris og bygbarhed. Så vi har alle sammen kørt efter den samme dagsorden og det samme mål. Vi er fælles om ejerskabet til projektet. Det har været ekstremt vigtigt. Det har været en åben proces, hvor alle har kunnet byde ind, og vi har som bygherre også prøvet at være åben i forhold til økonomi,” siger Julie Juhl Jakobsen.
For hende handler det også om den måde, man faseopdeler et byggeri på.
”Vi kan ikke lave sådan et hus her, hvis vi ikke kigger ned i materialevalg allerede i skitseprojektet, eller meget, meget tidligt i processen. Og det gør vi jo typisk ikke i dag. Det tror jeg er noget, vi kommer til at se fremadrettet. Det er en helt anden proces, end hvad branchen er vant til, men hvis folk ikke er indstillet på en anden proces, og bare vil gøre som de plejer, så kan de ikke være med.”
En anden øjenåbner i arbejdet hen mod at realisere eksempelbyggeriet i Vinge har været behovet for smidighed i forhold til at kende de andre parters forudsætninger og bedre forstå hinandens leverance. At have mere øje for, hvad f.eks. den enkelte rådgiver eller entreprenør kan gøre for, at bygherren kan tage stilling.
”Jeg har indtryk af, at vores samarbejdspartnere synes, at det har været spændende at høre om det beslutningsøkosystem, jeg og Julie sidder i. Hvad der ligger forud for, at vi kan træffe en beslutning om at sætte ting i gang, og hvad processen er med vores bagland. Samtidig er vi blevet klogere på, hvad er det for nogle spørgsmål, vi skal stille for, at vi ved nok til at kunne løfte en forespørgsel op til en økonomisk godkendelse i baglandet,” siger Lone Lindgård Laursen.
Hun peger på, at det også handler om, at rådgiveren skal have så brede kompetencer som muligt.
”I sådan et projekt her handler det ikke kun om drift, men også om men også om klimadagsordenen, end-of-life-scenarier og andre ting, som er nye for mange i byggebranchen. Og jo bedre man forstår leverandøren, entreprenøren og kompleksiteten i forhold til bygbarhed, jo bedre er man stillet. Samtidig skal der – og det plejer vi at sige i alle byggerier, men det er svært at få det til at lykkes – tages hensyn til drift. Det er helt afgørende. Det er noget, rådgiverne virkelig skal tage til sig i den nye virkelighed,” påpeger hun.
Endelig ligger der også den læring, at honoraret skal fordeles anderledes, end det normalt bliver i et byggeri.
”Der er nogle ting, vi skal have afdækket tidligere i processen, ikke mindst når vi begynder at skalere. Derfor skal vi nok bruge flere penge på rådgiverne i de tidlige faser, men til gengæld bliver der så nok behov for færre timer længere henne i projektet,” siger Lone Lindgård Laursen.
Det er ok ikke at vide alt
I valget af rådgivere har Ikano Bolig også haft som kriterie, at virksomhederne – til trods for en forudgående erfaring med biogent byggeri – skulle være parate til at investere de nødvendige timer i at tilegne sig yderligere viden.
”Vi betaler selvfølgelig for al den rådgivning, vi skal have, men vi betaler ikke for uddannelse – forstået sådan, at det er fair, at der er ting, som de ikke ved, men de må så selv finansiere de timer, det koster dem at få den viden. Til gengæld er det, vi har opnået med så lav CO2, noget de kan tage med videre og sælge sig selv på,” siger Julie Juhl Jakobsen.
Netop det med, at selv erfarne folk ikke ved alt, men er villige til at lære, har været en stor del af processen. Ved workshops mellem bygherre og rådgivere har præmissen været, at det skulle siges højt, hvis der var noget, man ikke vidste.
”Vi har fra første møde sat den ramme, at de, der sad ved bordet skulle have beslutningsmandatet, så vi sikrede en effektiv fremdrift. Og at det samtidig var vigtigt at sige, hvis der var noget, man ikke vidste. Vores forventning var, at alle bød ind med viden, men at det var okay at sige, at ’det ved jeg ikke, det skal jeg lige hjem og undersøge.’ For der var jo masser af ting, som ingen af os vidste. Det skabte rum for en ret fri snak,” siger Julie Juhl Jakobsen.
CO2 og økonomi
Lone Lindgård Laursen og Julie Juhl Jakobsen har oplevet fuld og hel opbakning i deres bagland i Ikano Bolig, også selvom de fire eksempelhuse ikke kommer til at hænge sammen økonomisk. Det handler om at lære, og derfor beholder koncernen ejerskabet til de fire rækkehuse, der lejes ud.
På sigt er det dog en forudsætning, at det er muligt at skabe økonomi i de klimarigtige huse.
”Det er en case, der giver plus på læring og på CO2. Så vores mandat har været at vise, hvor langt ned vi kunne komme med CO2’en. Og baglandet synes, at det er hamrende spændende, og de er med på, at vi ikke tænker økonomi lige nu. Det er ikke muligt at få det til at hænge sammen, når det handler om så mange rådgivertimer og så kun fire huse, men vi tror, at det bliver muligt at skabe god økonomi, når vi kan skalere” siger Julie Juhl Jakobsen.
I de traditionelle rækkehuse, Ikano Bolig i dag opfører, er LCA-beregningen på 5,0 kg CO2eq./m² år, hvilket allerede er lavt set i forhold til det traditionelle byggeri. Når virksomheden nu sætter ind på at komme endnu længere ned, skyldes det ikke en kundeefterspørgsel, for den er der ikke. Men det kommer, mener Lone Lindgård Laursen.
”Folk vil forvente det fremover, og så skal vi kunne levere. Derfor sætter vi i gang nu, for udviklingstiden i byggeriet er lang. Nu er vi i gang med version 1 ud af mange, som vi kan tilpasse løbende.”
Ikke standard-produkt endnu
Dog skal man ikke forvente, at Ikano Bolig i den nærmeste fremtid vil have et standard-produkt klar til at rulle ud.
”Ideelt set ville det jo være rart, at vi bare havde et produkt fra hylden. Projektet er da også baseret på, at det er nemt skalerbart, også i forhold til facadeprincipper, så man kan bare skifte facade-materialerne. Og så er der jo også bare noget helt basalt i forhold til økonomi. Nogle af de produkter, vi har valgt, er slet ikke tilgængelige på markedet i en skala til, at det kunne være økonomisk forsvarligt. Så vi prøver at lave en efterspørgsel og hjælpe og understøtte branchen, men der skal også være et leverandørmarked, der kan levere volumener, så vi rent faktisk kan skalere op,” siger Julie Juhl Jakobsen.
Hvilke elementer, Ikano Bolig tager med fra eksempelprojektet, er også for tidligt at sige. Ikke mindst fordi boligerne ikke er bygget endnu, og erfaringen herfra derfor ikke er høstet.
”Lige nu er vi ikke nået langt nok til, at vi kan udvælge præcis, hvad det er, vi tager med fra projektet. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at det kommer til at påvirke de store projekter, især på rækkehusdelen, hvor det er ret sammenligneligt. Og nu ved vi jo i hvert fald i forhold til processen, hvor meget mere vi kan opnå ved bare at være mere fokuseret på materialevalg og tidligere inddragelse af de rigtige samarbejdspartnere,” siger Lone Lindgård Laursen.
Projektchef Stig Hessellund
Realdania
30996005
she@realdania.dk
Projektchef Michael K. Rasmussen
På vegne af VILLUM FONDEN
20232885
michael@purposeatheart.com