Pionerer til kamp for en lavere grænseværdi

 
 

Sinus Lynge, EFFEKT; Mikkel Schlesinger, CEBRA, og Steffen Maagaard, ARTELIA, lancerede Reduction Roadmap 2.0 på Building Green i sidste uge.

 

2023 bliver det varmeste år vi har oplevet. Og hverken globalt eller nationalt har byggeriet formået at reducere CO2-udledningen. Derfor er der mere end nogensinde før behov for en lovmæssig grænseværdi for byggeriets emissioner, og den værdi skal være væsentlig lavere end den planlagte indfasning. Sådan lød budskabet fra partnerne bag Reduction Roadmap, der på Building Green lancerede 2.0-udgaven af det anerkendte værktøj. 

Vi har opdateret tallene i forbindelse med udviklingen af Roadmap 2.0, og vi kan ikke konstatere en reduceret udledning hverken globalt eller nationalt. Så roadmappet er bare blevet stejlere. Det er blevet et kannibalistisk roadmap, der spiser sig selv for til sidst at fortælle, at du skulle have gjort det i går.”

Sådan lød fremskrivningen fra Mikkel Schlesinger, CEBRA, der slog tonen an for en bevægelse, der skal reducere klimaaftrykket fra byggebranchen kollektivt.

Steffen Maagaard fra Artelia fulgte op med en konkretisering, der indikerer at Danmark fortsat bør være foregangsland:

”Vi mener, at den nye danske grænseværdi i 2025 skal være 5,8 kg CO2/m2/år. I Danmark var vi det første land, der fastsatte CO2-krav til byggeri - vi kan også blive det første land, der implementerer Paris-aftalen i bygningsreglementet,” siger Steffen Maagaard.

Sinus Lynge fra EFEFKT uddybede hvordan teamet bag Reduction Roadmap lige nu lobbyer for at få den ambitiøse grænseværdi ind i det politiske arbejde. Han understregede, at det haster, og opfordrede alle, små som store virksomheder og organisationer, til at støtte arbejdet med en støttetilkendegivelse på roadmappets hjemmeside.

 
 

Projektchef Stig Hessellund
Realdania
30996005
she@realdania.dk

Projektchef Michael K. Rasmussen
På vegne af VILLUM FONDEN
20232885
michael@purposeatheart.com

 
 
Camilla Valeur DahlDansk